top of page

Broagerland har alt hvad du har behov for.



Vi har næsten alt på Broagerland – børnepasning, skole osv. Broager, den lille store by har lidt over 3000 indbyggere, og er forsynet med faciliteter, som du ville forvente at se i en større by. Jeg flyttede til Broagerland for 19 år siden, og – ud over naturen og det historiske sus – havde de lokale faciliteter betydning for, at vi som familie valgte at bosætte os her.


Da vi ankom til Broager, havde vi tre børn skolealderen, og en velfungerende skole var vigtig for os. Vores børn er naturligvis flyttet videre og har spændende karrierer nu.


De mange faciliteter til børnefamilier

I dag har vores lokale skole omkring 600 elever fra 0 til 9. klasse og har fortsat et fremragende ry som for mange år siden.


Vi har også tre danske og en tysk børnehave, flere muligheder for pasning af de mindste børn og Mariegaard, som er Broagers SFO-tilbud. Det store hus fungerer som ”Den Lille Bondegaard” med mange aktiviteter både udendørs og indendørs.


En tur rundt i Broager fører dig forbi vores bibliotek, et par supermarkeder, en blomsterbutik, flere frisører, en bager, et apotek, en bank, bilmekaniker, blandt mange andre virksomheder.


Aktive drenge- og pigespejdere har vi, og de har deres egen ”spejderhytte”


Lægerne i Broager består af 4 fuldtidslæger, 2 sygeplejersker og 2 sekretærer, og dette kompetente team kan nærmest det hele på deres felt.


Der er aktive sportsforeninger i Broager og faciliteter til fodbold, tennis, bordtennis, bueskydning, badminton, håndbold, ridning og andre sportsgrene.


Og så noget oveni hatten

Broager var jo centrum for en stor murstenindustri i mange hundreder af år, og Cathrinesminde Teglværk huser nu et spændende museum, der i 2007 blev udnævnt som et nationalt industrielt arvested.


Husk også at Broagerland er en halvø, hvor du aldrig er mere end 5 minutter væk fra en strand og alle de muligheder, det giver.


Broagerland er tæt på hele verden.


Inden for kort afstand ligger Sønderborg, som du kan tage en bus til. Her finder du uddannelser, store kulturarrangementer, verdenskendt arkitektur og ypperlige spisesteder. Herfra kan du også fortsætte dine rejser til hele verden. Der er togforbindelser til København hver anden time og fem daglige flyvninger fra Sønderborg Lufthavn på hverdage. Fra lufthavnen findes tilmed direkte internationale forbindelser.


Vi må heller ikke glemme, at der er masser af arbejdspladser i området, som i øvrigt konstant kalder på ny arbejdskraft, og at Flensborg ikke ligger mere end 30 minutters kørsel herfra.


(Sven Ruder, tilflytter)

bottom of page